I søndags blev loppemarkedet, Veras Market, afholdt for sidste gang i år i Storms Pakhus i Odense. Denne gang med flere stande end nogensinde før. Genbrugsbølgen har efterhånden stået på længe, men det store fremmøde til loppemarkedet vidner om, at interessen for genbrug, secondhand og recycling stadig stiger og spreder sig blandt flere forskellige aldersgrupper.

Skrevet af Mette Malou Lund

En pige, hvis arme allerede er fulde af nykøbte genbrugsfund, skubber febrilsk den ene bøjle efter den anden til side. Hvert stykke tøj bliver hurtigt vurderet. Kvinden som står ved siden af hende får et let puf i siden, da pigen i et forsigtigt forsøg prøver at række ind over for at få fat i en lang kjole med røde og blå tern, som hendes blik er stift rettet mod. Hun sender kvinden et lille undskyldende smil, men fortsætter sin søgen efter de bedste stykker tøj. Ingen skal komme mellem hende og genbrugsguldet. Da jeg ikke er kommet for at få en genbrugsjæger på nakken, går jeg videre i forsøget på at få et nærmere indblik i loppefesten, som har tiltrukket hundredvis af mennesker.

I 2015 blev Rebecca Vera træt af, at hun aldrig vidste, hvad hun kunne forvente, når hun mødte op til et loppemarked. Det kunne være alt; antikviteter, legetøj, elektronik. Rebecca Vera var dog kun interesseret i tøj, og hun savnede et sted, hvor hun vidste, at det udelukkende var tøj, sko og accessories, som var den primære vare. Hun havde dog hverken tøjstativer eller overskydende bøjler til rådighed, så markedet skulle være et sted hvor alle let og ubesværet kunne købe og sælge. Dette ideal blev til virkelighed under navnet “Veras Market”, som første gang blev afholdt på Copenhagen Street Food på Papirøen i maj 2015.

Ved en stand på min højre side står et tøjstativ fyldt med striktrøjer fra mærket Lisa Yang. Jeg genkender mærket, fordi jeg før har set det i high-end butikken Happel, som ligger i centrum af Odense. Bluserne er lavet i 100% cashmere, og oprindeligt koster de i den gode ende af 3000 kroner. Tøjstativet vækker stor interesse hos loppemarkedets besøgende. En kvinde har lige prøvet en brun strik med korte ærmer og høj hals. Nu spørger hun til prisen. 1000 kroner fortæller damen, som ejer standen. Dette prisleje er i den høje ende af, hvad man ellers finder på Veras Market, men med et prisnedslag på næsten 70%, er det en god handel, hvis man er ude efter kvalitet til en god pris.

Veras første marked var en stor succes. Mange modeinteresserede viste sig at have lidt samme savn; et marked hvor det var let at komme af med sit tøj, og hvor man vidste, hvad man kunne forvente. Det blev startskuddet til et stort genbrugseventyr, som siden har gennemgået enorm udvikling. Allerede i 2016 fik Veras Market fast lokation under Bispeengbuen på Nørrebro. Sidenhen på flere forskellige placeringer rundt i København men altid med fast afholdelse hver anden uge. I 2018 lancerede Veras faste markeder i Storms Pakhus i Odense, og i 2020 rykkede Veras også ind på Godsbanen i Århus. Nu er det populære loppemarked altså at finde i de tre største danske byer hver måned.

Ud fra pigetoilettet slanger sig en lang kø, hvoraf kun få faktisk står i kø for at benytte toilettet. Størstedelen af pigerne står med armene fulde af genbrugsfund, som lige skal prøves af, inden de swiper på mobilepay. Toiletterne er placeret i en fastmonteret vogn, som underbygger de uformelle og urbane rammer. Båsene er malet i forskellige farver, og på dørene står forskellige citater skrevet med sprittusch. Jeg får mast mig forbi en ældre kvinde, som netop er hoppet i et par lyserøde Carhartt-bukser, og spotter en åben toiletdør i en betagende lyserød farve. På indersiden af døren står forskellige citater som “You rock girl, du fortjener bedre end ham” skrevet med en hurtig hånd.. Sandsynligvis var de ikke en del af det originale design, men på forunderlig vis bidrager de kun positivt til den joviale stemning. I båsen ved siden af erklærer en pige tydelig entusiasme til hendes veninde; “Det var så godt vi tog afsted! Tænk jeg fandt de bukser. Jeg var jo lige ved at købe dem til fuld pris den anden dag”.

I dag bugner Storms Pakhus af genbrugstøj, men engang blev de store haller brugt til opbevaring af træ. Herefter stod pakhuset tomt i mange år, indtil det i september 2017 åbnede som et stort street food marked. Man forsøgte at bevare stedets sjæl og historie ved at bruge bjælker og mursten fra den originale opførelse til opbygningen af barer og madboder. Denne grundtanke om genbrug og autencitet skaber de perfekte rammer for loppemarkedet, hvor netop disse værdier er i højsæde.

Klokken nærmer sig middagstid og hos flere har sulten indfundet sig efter et par timers shopping. Ved flere madboder er køkkenerne i fuldt gang. En let os og duft af friture hænger i luften ved “Mr. Phan House”, hvor en familie på fire får langet friske bao over disken. Den lille drengs ansigt lyser op i et smil, som næppe sad på hans læber da dagsordenen stod på at rode i kasser med 25-kroners skilte. Familien finder plads ved et borde-bænke sæt malet i forskellige orange farver. Et andet par havde udset sig samme bord, men må nu spise deres wrap med falafler stående ved en metaltønde, som gør det ud for et bord. Netop som jeg har besluttet mig for at stille min egen sult med en lækker tikka masala, går en mand forbi mig med en pizza, som kunne være importeret direkte fra Italien. Skorpen er perfekt bagt, og osten bobler stadig. Jeg skifter retning, og går målrettet mod boden med det navn, som jeg skynder mig at spotte på pizzabakken.

Interessen for genbrug har længe været stigende blandt den danske befolkning. For mange er det udsigten til at spare penge, som trækker mod genbrugsbutikker og loppemarkeder, men de seneste år er klima og miljø også blevet en betydelig faktor. Særligt blandt unge mennesker er agendaen blevet ændret, og det samme er forbrugsvanerne. For mange er klimakampen den største motivationsfaktor i forhold til at købe brugt, men også tanken om at finde noget unikt får de unge til at gå ind i jagten efter genbrugsguldet. De grønne tanker skaber også grundlag for ideologien bag Veras. Under hashtagget #veravolution er formålet at give brugt tøj nyt liv og på denne måde bekæmpe tøjspild, hvilket er en dagsorden, som har ramt plet blandt flere befolkningsgrupper.

Jeg har netop taget fat i en bøjle, hvorpå der hænger en fin grøn satinskjorte fra Ganni, da kvinden bag boden udbryder “Ej jeg kan huske jer to. I har været her før”. Henvendelsen er ikke til mig, men til to piger bag mig med samme længde krøllet brunt hår, som nemt kunne være tvillinger. De smiler stort, og der er ingen tvivl om, at de også genkender kvinden. Modeentusiasterne indleder hurtigt en samtale om, at der denne måned er mange flere stande, end der plejer. Jeg hænger bøjlen tilbage, og går videre til næste bod, mens jeg smiler ved tanken om, at genbrug har udviklet sig til et socialt fænomen, hvor de besøgende kan tage endnu vigtigere ting end blot nyt kluns med sig hjem.